VKCONSULTING søger en visionær Teamleader hos Elektro-Isola A/S
Fastansættelse
Brænder du for optimering af lager, projektarbejde og daglig drift? Så er det måske dig vi søger til denne spændende, nyoprettede stilling i Vejle.
Om jobbet:
Elektro-Isola A/S fremstiller og forædler nogle af verdens bedste kompositmaterialer, der efterspørges i en lang række industrier over hele verden. Produkterne kendetegnes ved en optimal kombination af elektriske, termiske og mekaniske egenskaber, hvilket gør komponenterne velegnede som konstruktionsmaterialer i fx vindmøller, transformatorer, hospitalsscannere og andre højteknologiske funktioner i det globale samfund.
Du kommer til at spille en central rolle i organisationen, hvor du med dit strukturerede overblik, faglige kunnen og høje ambitionsniveau formår at optimere pakkelageret og højne virksomhedens leveringsevne. Dit menneskelige engagement og evnen til at skabe et tillidsfuldt arbejdsmiljø for teamet, er ligeledes vigtige parametre i stillingen som teamleader.
Dine primære opgaver:
- Ledende funktion af teamet
- Optimering af pakkelageret
- Fakturering af ordrer
- Prioritering af medarbejderressourcer
- Planlægning og eksekvering af projektarbejde
Du bliver en del af et rutineret lagerteam med en god kultur og får her en unik mulighed for at videreudvikle dine ansvarsområder og kompetencer.
Vi forventer:
Du kommer formentligt fra en rolle som formand eller teamleder i en produktionsvirksomhed, hvor du har haft berøring med en eller flere af ovenstående opgaver, og er klar til at tage endnu et step op ad din karrierestige. Din personlighed og vilje til optimering vægter højere end din erfaring med fakturering, men gode it-kundskaber er en fordel. Du har gerne erfaring med Navision og Office-pakken, samt kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale. Du kan desuden se dig selv i 50/50 arbejdsfordeling ift. lager og kontor.
Din profil:
Som person besidder du en god koordineringsevne, er løsningsorienteret og fleksibel samt brænder for at skabe resultater sammen med teamet. Du er faglig kompetent til at bestride rollen og kan trække på tidligere erfaringer ift. ledelse og lageroptimering. Du er ambitiøs på både egne, teamets og virksomhedens vegne, og du formår at motivere og engagere medarbejderne omkring dig.
Vi tilbyder:
Et spændende og udfordrende job i en international virksomhed med dygtige kollegaer og en stærk teamspirit. Elektro-Isola A/S gennemgår en spændende vækstrejse, som du nu har mulighed for at præge og blive en del af. Virksomheden er velrenommeret og kendt for at passe godt på sine medarbejdere, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at over 40 personer har holdt 40-års jubilæum i virksomheden.
Der er tale om en fast stilling på daghold, hvor du tilbydes attraktiv løn efter kvalifikationer samt pension og fritvalg jf. Dansk Industris overenskomst. Som medarbejder hos Elektro-Isola A/S er du også omfattet af sundhedssikring.
Om virksomheden:
Elektro-Isola A/S er en familievirksomhed stiftet i 1921. Virksomheden er kendt for sin høje kvalitet af innovative kompositmaterialer, der bruges verden over i fx rumfarts- og medicinalindustrien. Som global leverandør tager Elektro-Isola A/S ansvar for FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling med særlig fokus på verdensmål 8 og 12, der relaterer sig til henholdsvis anstændige jobs og økonomisk vækst samt ansvarligt forbrug og produktion.
Elektro-Isola A/S er både kvalitetscertificeret efter ISO 9001-standarden samt miljøcertificeret efter ISO 14001-standarden. Virksomheden fejrede 100-års jubilæum i 2021 ved at tilslutte sig Science Based Targets, og derved forpligte sig til at nedbringe deres CO2-udledning med 50% i perioden 2018-2030.
Se mere om virksomheden på www.elektro-isola.dk
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af teamet, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via stillingsannoncen under ’Ansøg her’. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Line Askær på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.
