VKCONSULTING søger for GEA Process Engineering A/S en struktureret og dedikeret ordrebehandler
Vikariat
Kan du få alle ender til at nå sammen og sikre kunderne den bedste service? Så læs meget mere her!
Om jobbet:
GEA er en af verdens førende leverandører af procesteknologi og leverer anlæg eller hele proceslinjer til fødevare- og bryggeriindustrien samt til den farmaceutiske og kemiske industri. Som ordrebehandler håndterer du reservedelsordrer og supporterer kunderne. Du bliver en del af Service Support-teamet og dermed GEA’s ansigt udadtil som bindeled mellem slutkunder, GEA fabrikkerne og 3. parts leverandører.
Dine primære opgaver:
- Modtage og behandle reservedelsordrer pr. e-mail, CRM eller telefon
- Håndtere og fakturere kundeordrer i ERP-system
- Oprettelse af varenumre
- Opfølgning på leverancer
- Håndtere og registrere reklamationer ved fejlleverancer
- Yde god kundeservice som GEA Ambassadør
- Evt. support til salgsorganisationen
Vi forventer:
Vi ser gerne, at du er kontor- eller shippinguddannet, og har erfaring med ordrebehandling, gerne fra en større international teknisk funderet virksomhed. Du er med fordel nysgerrig på teknik eller har måske ovenikøbet en teknisk baggrund, men vil selvfølgelig blive lært grundigt op i jobbet af dine kolleger i teamet. Vi forventer, at du har flair for it og kendskab til et eller flere ERP-systemer, gerne SAP eller Axapta PAX, som er det daglige arbejdsredskab. Du er en stærk kommunikator på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Din profil:
Du er serviceminded til fingerspidserne og garant for, at GEA’s kunder altid får en venlig og professionel oplevelse. Du trives i et travlt miljø og lader dig ikke slå ud, hvis der er behov for at omprioritere i opgaverne. Du holder mange bolde i luften samtidig med at du handler proaktivt og resultatorienteret på dine opgaver. Desuden arbejder du struktureret, er omhyggelig og detaljeorienteret. Du har let til smil, et godt humør og ser værdien i at være en del af et kompetent team, hvor alle bidrager til et fælles godt resultat.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en international virksomhed og et engageret team, der arbejder på tværs af flere lande. Du vil få gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt i et miljø med stor specialistviden. GEA er en vidensvirksomhed præget af faglig stolthed og kendetegnet ved at have højt til loftet og store ambitioner matchet ad vedvarende gode resultater. Der er tale om et vikariat af 1 års varighed, potentielt med mulighed for efterfølgende fastansættelse. Du bliver ansat på funktionærlignende vilkår. Gage efter kvalifikationer.
Om virksomheden:
GEA er en af de største leverandører til fødevare- og drikkevareindustrien og en lang række andre procesindustrier. Cirka 18.000 medarbejdere i mere end 50 lande bidrager væsentligt til GEA’s succes – kom og vær med! Vi tilbyder interessante og udfordrende opgaver, et positivt arbejdsmiljø i internationale teams og muligheder for personlig udvikling og vækst i en global virksomhed.
Se mere på www.gea.com
Ansøgningen:
Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig allerede i dag. Send dit CV og en kort ansøgning via dette stillingsopslag. Ansøgningerne bliver behandlet løbende, hvorfor vi opfordrer dig til at søge snarest. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Line Askær på 70 15 20 10 alle hverdage.
