VKCONSULTING søger Group Financial Controller med flair for rapportering og analyse til DSHwood A/S i Fredericia
Fastansættelse
Har du solid erfaring med regnskabsmæssige forhold og bearbejdning af store datasæt? Læs med her!
Om jobbet:
Besidder du en naturlig nysgerrighed og er vedholdende i at levere og supportere i fællesskab med et stærkt og velfungerende team? Så er du måske den Group Financial Controller DSHwood søger til teamet.
DSHwood er en international handelsvirksomhed, der er ejet af skovbrugets interesseorganisation. Der handles med alle gængse råtræ produkter af løvtræ, nåletræ samt savet træ og biobrændsel.
Som Group Financial Controller bliver du en del af et international setup, hvor du arbejder tæt sammen med alle dele af organisationen i både Danmark og udlandet. Du vil i vid udstrækning blive CFO’ens sparringspartner og forlængede arm.
Du får selvstændigt ansvar for en række opgaver, men vil samtidig få mulighed for at indgå i andre spændende udviklingsprojekter. Stillingen er nyoprettet hvorfor der vil være rig mulighed for selv at sætte rammerne og fylde dem ud.
Primære arbejdsopgaver
- Udarbejdelse af konsoliderede månedsregnskaber
- Opfølgning på indkøbs- og salgsperformance
- Ansvarlig for koncernens BI-løsning
- Support og backup til lokale bogholdere
- Deltage i koncernens digitaliserings-projekter
- Deltagelse i revision og forberedelse heraf
- Proces-optimeringer
- Budget og rullende forecasts
- Transfer Pricing
Du kan forvente at blive involveret i mange forskellige opgaver fra fast månedsrapportering til undersøgelser af, hvordan der håndteres forretninger i et nyt marked.
Vi forventer:
Du har erfaring med ovennævnte opgaver eller er på vej til et karriereskift og ønsker at udvikle dine kompetencer indenfor IT og økonomi. Du har eks. en baggrund fra revisionsbranchen, har en HD i regnskab, Cand. Merc. Aud. eller lignende, gerne med erfaring fra en mindre organisation, hvor du er vant til en omskiftelig hverdag med mange forskellige opgaver. Du har stærke IT og analytiske kompetencer, og trives med opgaver der stiller krav til overblik og sans for detaljen. Du er en rutineret bruger af MSOffice pakken og du har måske tidligere arbejdet med ERP-systemet Navision samt budget/rapporteringsværktøjet VIS Performance.
Tal og dokumentation har din interesse og du er ikke bleg for at foreslå optimeringer på administrative opgaver. Det er en forudsætning, at du har gode mundtlige og skriftlige kompetencer i både dansk og engelsk. Kendskab til tysk vil være en fordel.
Din profil:
Du er grundig og kvalitetsbevidst med en struktureret, processtyret og engageret tilgang. Som profil er du en selvstarter, der kan lide at være i gang og forstår vigtigheden i deadlines og god planlægning. Samtidig er det en nødvendighed at du brænder for IT, rapportering og digitalisering og er i stand til at præsentere diverse data på en overskuelig måde. Hos DSHwood sættes menneskelige og kommunikative egenskaber højt og du motiveres af at drive forandringer og inddrage dine kollegers viden, færdigheder og erfaring, så opgaverne bliver løst bedst muligt.
Vi tilbyder:
Et spændende job med meget ansvar og veldokumenterede processer i en niche virksomhed i udvikling. En mulighed for at komme med på en digitaliseringsrejse og lære nyt, du kan tage med videre i karrieren. En arbejdsplads hvor man er stolt af at levere med stor præcision og gøre de gode handler for både samarbejdspartnere og DSHwood. Et fleksibelt og uformelt samarbejdsmiljø i en flad organisation med gode personalemæssige forhold.
Desuden tilbydes du
- Grundig introduktion til jobbet og til de forestående opgaver
- Et job med en bred kontaktflade i hele organisationen
- Ansvar for egne opgaver
- Et samarbejde med kolleger, hvor alle bidrager til at nå de fælles mål
- Et job med engagerede kolleger i et positivt arbejdsklima
- Løn forhandles personligt efter kvalifikationer og erfaring
Om virksomheden:
DSHwood er en international træhandel virksomhed som er grundlagt i 1967. Gennem virksomhedens verdensomspændende netværk, sikrer de tryg afsætning og forsyning af kvalitetstræ til møbelfabrikker, finerværker, savværker, cellulosefabrikker og varme- og energi værker verden over og til optimale priser for alle parter.
Det er i vigtigt for DSHwood, at støtte op om skovens langsigtede økonomiske udvikling. Du kan læse mere om DHSwood her.
Ansøgningen:
VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig snarest muligt, da vi holder løbende samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Send venligst en ansøgning og dit CV via linket. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Vojer Kern på tlf. 70152010 alle hverdage.
