VKCONSULTING søger koordinator til større entreprenør- og VVS-virksomhed i Esbjerg
Vikariat
Trives du i en koordinerende rolle, hvor du sidder og har mange berøringsflader i organisationen? Så er du måske den medarbejder, vi søger!
Om jobbet:
Der er tale om et vikariat på 2-3 måneder med opstart snarest muligt, hvor du bliver en del af administrationen og vil have reference til den administrative direktør.
Din hverdag vil bestå af en del planlægnings- og koordineringsopgaver, bl.a.:
- Koordinering af bemanding til byggepladserne i samarbejde med entrepriselederne
- Referent på planlægnings- og bemandingsmøder
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter ift. skabelon
- Kontaktperson ift. timelønnede
- Diverse administrative opgaver
Vi forventer:
At du har erfaring fra lignende koordinerende stilling, gerne fra entreprenør- eller byggebranchen, måske er du entrepriseassistent eller tilsvarende, din uddannelse er ikke afgørende, det vigtigste er, at du er stabil, trives i en rolle, hvor du har mange kasketter på, du har overblikket og kan prioritere dine opgaver, også når der er mest travlt. Du er selvkørende og bliver ikke slået ud af uforudsete opgaver. Du behersker Office-pakken, især Excel og Word.
Din profil:
Du elsker at være et vigtigt bindeled i organisationen, er engageret og har et højt service- og energiniveau, der smitter positivt af på dine omgivelser. Du motiveres af at skabe overblik, får opgaverne til at lykkes og har en kvik, opmuntrende og lige til facon. Du arbejder struktureret, er personen, der samler alle trådene, og så er du selvdreven og kan motivere dig selv.
Vi tilbyder:
En spændende stilling med mange forskellige opgaver. Du kommer til at indgår i et åbent miljø med frihed og råderum, hvor man ser frem til, at du byder ind med dit engagement og positive personlighed. Du får en grundig oplæring i både opgaver og ydelser af dine kolleger. Løn forhandles efter kvalifikationer.
Ansøgningen:
VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Vojer Kern på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.