VKCONSULTING søger Logistic Assistant for Elektro-Isola A/S i Vejle
Fastansættelse
Har du erfaring med forsendelse, disponering og leverandørperformance? Så er det måske dig vi søger til denne spændende stilling som Logistic Assistant hos Elektro-Isola A/S i Vejle.
Om jobbet:
Elektro-Isola A/S fremstiller og forædler nogle af verdens bedste kompositmaterialer, der efterspørges i en lang række industrier over hele verden. Produkterne kendetegnes ved en optimal kombination af elektriske, termiske og mekaniske egenskaber, hvilket gør komponenterne velegnede som konstruktionsmaterialer i fx vindmøller, transformatorer, hospitalsscannere og andre højteknologiske funktioner i det globale samfund.
Du træder ind i en spændende organisation med stort fokus på den strategiske udvikling og vil i samarbejde med resten af Supply Chain teamet bidrage til løbende optimering af egne ansvarsområder.
Dine primære opgaver:
- Disponering og speditørkontakt på forhandlingsniveau
- Bindeled mellem salgsorganisationen og lageret
- Hjemtagelse af varer og godkendelse af priser
- Klargøring af salgsordre og fragtbooking
- Behandling af returordre og kreditnotaer
- Beregning af fragt og emballage
- Opfølgning på forsendelser – primært indenfor EU
- Ad hoc, fx metadata ift. varer og fakturaer
Som Logistic Assistant hos Elektro-Isola A/S bliver du en del af et visionært team med kontor tæt på produktionen og reference til virksomhedens Supply Chain Manager.
Vi forventer:
Du kommer formentlig fra en lignende stilling og har erfaring med disponering, koordinering og fakturering af forsendelse, gerne indenfor industrien. Du er rutineret IT-bruger og har gerne erfaring med ERP-systemet Navision og bookingsystemet nShift, som anvendes i virksomheden. Du kan desuden begå dig på dansk og engelsk.
Din profil:
Som person er du fremsynet, løsningsorienteret og kommunikativ stærk, og formår at agere bindeled mellem mange interne og eksterne samarbejdspartnere. Du er energisk og robust i din tilgang til dine opgaver, og tager uforudsete udfordringer med oprejst pande. Du trives godt med selvstændige ansvarsområder, men vægter samtidig samarbejde og samspil med kollegaer højt, og arbejder gerne målrettet for et fælles mål. Du er handlekraftig og udviser ansvarlighed samtidig med at du er i stand til at tænke innovativt.
Hos Elektro-Isola A/S vægtes det gode arbejdsmiljø utrolig højt. Det forventes derfor, at du i forhold til dette er med til at styrke det fælles mindset på tværs af hele virksomheden.
Vi tilbyder:
Et attraktivt job i en international virksomhed med dygtige kollegaer og en stærk teamspirit. Elektro-Isola A/S gennemgår en spændende vækstrejse, som du nu har mulighed for at præge og blive en del af. Arbejdsmiljøet rummer en god, sund kultur med åbenhed og højt til loftet. Virksomheden er velrenommeret og kendt for at passe godt på sine medarbejdere, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at over 40 personer har holdt 40-års jubilæum i virksomheden.
Stillingen som Production Planner er på fuld tid og rummer en høj grad af frihed under ansvar og med gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring. Du tilbydes desuden attraktive ansættelsesforhold såsom pension, sundhedssikring og behandlingsgaranti. Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Om virksomheden:
Elektro-Isola A/S er en familievirksomhed stiftet i 1921, der i dag beskæftiger ca. 150 medarbejdere fordelt på kontor og i produktion. Virksomheden er kendt for sin høje kvalitet af innovative kompositmaterialer, der bruges verden over i fx rumfarts- og medicinalindustrien. Som global leverandør tager Elektro-Isola A/S ansvar for FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling med særlig fokus på verdensmål 8 og 12, der relaterer sig til henholdsvis anstændige jobs og økonomisk vækst samt ansvarligt forbrug og produktion.
Elektro-Isola A/S er både kvalitetscertificeret efter ISO 9001-standarden samt miljøcertificeret efter ISO 14001-standarden. Virksomheden fejrede 100-års jubilæum i 2021 ved at tilslutte sig Science Based Targets, og derved forpligte sig til at nedbringe deres CO2-udledning med 50% i perioden 2018-2030.
Se mere om virksomheden her.
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af teamet, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via stillingsannoncen under ’Ansøg her’. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Line Askær på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.
