VKCONSULTING søger PTA-medarbejder til international virksomhed i Kolding
Fastansættelse
Har du en produktionsteknisk profil med erfaring indenfor svejsning? Så er det måske dig vi søger til PTA-teamet hos TORA A/S.
Om jobbet:
TORA A/S leverer løsninger til metalindustrien indenfor CNC-bearbejdning, montage, tyndpladebearbejdning, kobberskinner, svejsning og overfladebehandling. Som PTA-medarbejder hos TORA A/S bliver du en del af et stærkt fagligt team, der sammen brænder for at optimere og understøtte produktionen.
Arbejdsopgaverne vil primært omfatte:
- Oprettelse og vedligehold af produktionsruter
- Gennemgang af styklister til produktion
- Produktionsmodning af tegninger i samarbejde med produktion og salg
- Bidrage med optimering af produktionsflow
- Opfølgning på leverancer
Vi forventer:
Du kan have flere indgangsvinkler til jobbet, men vi ser gerne, at du har erfaring eller interesse indenfor svejsning – du kan fx være uddannet smed/svejser og have læst videre til produktionsteknolog, maskintekniker eller lignende. Det er en fordel hvis du er teknisk uddannet eller har erfaring fra lignende stilling i en produktionsvirksomhed.
Du er IT-minded og har erfaring med ERP-systemer, særligt Microsoft Dynamics NAV, og forstår processen og flowet i virksomheden. Vigtigst er, at du brænder for dine opgaver, besidder et godt overblik og er i stand til at koordinere og planlægge din indsats.
Din profil:
Du fungerer godt i et team af fagligt kompetente kollegaer, har gå-på-mod og er klar til at lære nyt. Som person er du positiv, har godt humør, er opsøgende og nysgerrig. Du trives godt i samarbejdet med andre og løser dine opgaver med høj kvalitet for øje. Du er teknisk funderet, grundig og struktureret i din tilgang til tingene.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en sammentømret PTA-afdeling med reference til produktionschefen. Du vil få kompetent support og opbakning fra de øvrige i afdelingen, der med stor knowhow skaber de bedst mulige løsninger for TORA A/S’ produkter. Der er tale om en fast stilling på 37 timer og virksomheden tilbyder desuden pensionsordning og flekstid.
Om virksomheden:
TORA A/S er stiftet i 1995 og beskæftiger i dag ca. 85 medarbejdere. Som leverandør af løsninger til metalindustrien er virksomhedens kendt for deres værdiskabende partnerskab med deres kunder. I virksomhedens godt 8.000 m2 produktions- og lagerareal indkøbes der hvert år ca. 7.000 tons metal og forbruges 1,5 millioner Kwh grøn strøm. TORA A/S er ISO9001, ISO 14001 og ISO 18001 certificerede, ligesom de også er fødevaregodkendte.
TORA A/S er en 100% danskejet succeshistorie, der bestræber sig på altid at være på forkant med udviklingen. Virksomheden har både fokus på at investere i den nyeste teknologi og på at investere i medarbejderes udvikling via relevant træning og uddannelse.
Som medarbejder ved TORA A/S bliver du en del af en dynamisk virksomhed med et uformelt og kompetent arbejdsmiljø, der leverer kvalitetsprodukter. TORA A/S arbejder ud fra en stærk vækststrategi med vision om at servicere større industrivirksomheder med metalvarer på globalt set konkurrencedygtige priser og vilkår.
Ansøgningen:
VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst ansøgning og CV via linket i stillingsopslaget. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Line Dybvald Askær på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.
