VKCONSULTING søger Teamleader til CNC-fræseafdelingen hos Elektro-Isola A/S
Fastansættelse
Besidder du et godt overblik og brænder du for koordinering af den daglige drift? Så har du nu chancen for komme med på en enestående vækstrejse hos den internationale kompositvirksomhed, Elektro-Isola A/S, i Vejle.
Om jobbet:
Elektro-Isola A/S fremstiller og forædler nogle af verdens bedste kompositmaterialer, der efterspørges i en lang række industrier over hele verden. Produkterne kendetegnes ved en optimal kombination af elektriske, termiske og mekaniske egenskaber, hvilket gør komponenterne velegnede som konstruktionsmaterialer i fx vindmøller, transformatorer, hospitalsscannere og andre højteknologiske funktioner i det globale samfund.
Virksomheden anvender CNC-styrede dreje- og fræsemaskiner såsom Okuma, Nakamura, CMS mm., og operatørernes ansvarsområder omfatter bl.a. programmering, opstilling og indkøring af emner, efterbehandling og kvalitetssikring samt vedligehold og drift af maskiner.
Som Teamleader for CNC-fræseafdelingen vil du have den koordinerede rolle for den daglige drift. Du møder omklædt sammen med resten af teamet og kan bidrage med faglig sparring indenfor fx maskindrift og kvalitetssikring, men din primære rolle er at sikre stabil drift og motivere til høj performance, produktivitet og kvalitet i arbejdet.
Vi forventer:
Du kommer formentlig med en baggrund som industrioperatør, industritekniker, maskinarbejder eller har tillært erfaring med betjening af CNC-maskiner. Du besidder et struktureret og strategisk overblik, og brænder for den koordinerende del af driften. Vi ser gerne, at du har erfaring med LEAN og trives godt med innovativ procesoptimering.
Din profil:
Som person er du engageret og er ikke bange for at tage initiativ til at få opgaverne løst. Du får energi af at være en god holdspiller, der aktivt byder ind i teamet, og formår at motivere dine kollegaer til at bidrage positivt til hverdagens udfordringer. Du tager ansvar for egne opgaver og går ikke på kompromis med kvaliteten i dit arbejde – det samme forventer du af teamet og kan også tage en konstruktiv dialog, hvis forventningerne ikke mødes.
Vi tilbyder:
Et spændende og udfordrende job i en international virksomhed med dygtige kollegaer og en stærk teamspirit. Elektro-Isola A/S gennemgår en spændende vækstrejse, som du nu har mulighed for at præge og blive en del af. Virksomheden er velrenommeret og kendt for at passe godt på sine medarbejdere, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at over 40 personer har holdt 40-års jubilæum i virksomheden.
Vi tilbyder en spændende og krævende stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et mindre team med dygtige og engagerede kolleger, der hver især vil gøre sit for at du falder godt til hos os og hurtigt kommer ind i tingene.
Stillingen er på funktionærlignende vilkår, fortrinsvis på daghold. Der tilbydes løn efter kvalifikationer, samt pension, kantineordning og sundhedssikring.
Om virksomheden:
Elektro-Isola A/S er en familievirksomhed stiftet i 1921. Virksomheden er kendt for sin høje kvalitet af innovative kompositmaterialer, der bruges verden over i fx rumfarts- og medicinalindustrien. Som global leverandør tager Elektro-Isola A/S ansvar for FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling med særlig fokus på verdensmål 8 og 12, der relaterer sig til henholdsvis anstændige jobs og økonomisk vækst samt ansvarligt forbrug og produktion.
Elektro-Isola A/S er både kvalitetscertificeret efter ISO 9001-standarden samt miljøcertificeret efter ISO 14001-standarden. Virksomheden fejrede 100-års jubilæum i 2021 ved at tilslutte sig Science Based Targets, og derved forpligte sig til at nedbringe deres CO2-udledning med 50% i perioden 2018-2030.
Se mere om virksomheden her.
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af teamet, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via stillingsannoncen. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Line Askær på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.
