VKCONSULTING søger Technical After Sales Supporter til Condair A/S i Ry
Fastansættelse
Har du et teknisk mindset og yder du en sublim kundeservice? Motiveres du af alsidige arbejdsopgaver indenfor after sales support og service, hvor din sans for struktur og koordination kan folde sig ud?
Om jobbet:
Condair A/S producerer og sælger markedets mest avancerede systemer og anlæg til regulering af luftfugtigheden. Grundet travlhed søges en teknisk funderet kollega, der kan agere support, after sales og tovholder i en alsidig arbejdsdag, hvor kvalitet og service altid står højst på agendaen. Du skal sikre et solidt og givende forhold til virksomhedens kunder, så Condair A/S kontinuerligt vedligeholder deres position som en af verdens førende producenter indenfor området.
Du bliver en del af serviceteamet og skal overordnet supportere kunder, rådgive ingeniører og installatører. Du bliver opsøgende og proaktiv over for kunderne ift. after sales, og samtidig yder du support og back-up for dine kolleger.
Dine arbejdsopgaver omfatter:
- Tovholder på tilbud og koordinerende aktiviteter
- Produktsupport, inkl. afklaring af tekniske forespørgsler fra kunder og kollegaer
- Rådgivning og salg til eksisterende kunder
- Udarbejdelse af serviceaftaler
- Reservedelssalg
- Udvikling af serviceforretningen i samarbejde med Service Manager
- Diverse ad. hoc.
I dit daglige arbejde anvender du blandt andet CRM, SAP og Office-pakken som en naturlig del af hverdagen.
Vi forventer:
Du kan have forskellige indgangsvinkler til stillingen, men vi ser gerne, at du har en teknisk baggrund som fx VVS’er, elektriker eller lignende, evt. med en overbygning som fx maskinmester eller installatør, for at kunne understøtte teknikerne bedst muligt. Du kommer formentlig fra en lignende stilling med erfaring indenfor after sales support og rådgivning omkring tekniske løsninger. I stillingen kommer du til at tale med mange forskellige kunder, hvorfor det er vigtigt, at du er imødekommende, velformuleret og kan kommunikere med mange forskellige typer kunder.
Din profil:
Som person er du serviceminded og brænder for at yde support. Du har et godt humør, er nysgerrig samt har en positiv tilgang til opgaverne. Du er kommerciel og drives af det gode samarbejde med både kunder og kollegaer. Du arbejder struktureret og er vant til at fungere som tovholder i en afvekslende arbejdsdag. Du er en teamplayer og trives med at være en del af et team, hvor alle bidrager.
Vi tilbyder:
Vægter du faglig stolthed højt? Så er Condair A/S den rette arbejdsplads for dig. Virksomheden sætter en ære i at levere de bedste produkter og services, og går aldrig på kompromis med kvaliteten.
Som Technical After Sales Supporter hos Condair A/S får du en vigtig, central rolle i en dynamisk, international koncern i vækst, hvor kulturen er præget af en tillidsbaseret og flad struktur. Du bliver en del af et kompetent, engageret serviceteam bestående af tre administrative profiler samt 14 teknikere med reference til Service Manager.
Denne nyoprettede stilling er på 37 timer og rummer en høj grad af frihed under ansvar med gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring. Du tilbydes en god lønpakke inkl. pension og sundhedssikring. Virksomheden afholder desuden flere sociale arrangementer i løbet af året.
Om virksomheden:
Condair A/S er en af verdens førende producenter af kommercielle og industrielle produkter og systemer til befugtning, affugtning og evaporativ køling og sætter standarden inden for energieffektivitet og hygiejniske løsninger. Condair-gruppen eksporterer til mere end 50 lande over hele verden. Koncernen leverer befugtning og køling til de allerstørste og førende virksomheder i verden, herunder de største datacentre. Vores løsninger styrer luftfugtigheden med stor præcision og er yderst energi- og miljøvenlige i strøm- og vandforbrug.
Condair A/S er ejet af Condair i Schweiz, og gruppen har kontorer over hele verden. I Danmark er der 60 engagerede medarbejdere fordelt på vores hovedkontor i Ry og vores kontor i Slagelse.
Læs mere om Condair her.
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer og brænder du for at blive en del af serviceteamet, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via stillingsannoncen under ’Ansøg her’. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet.
Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Line Askær på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage fra kl. 8.00-15.00.
