VKAREN.DK Rekruttering søger dygtig Maskinbygger til Jorgensen Engineering A/S i Odense
Vikariat
Brænder du for at levere optimal kvalitet, og vil du udfordres på din faglighed i en alsidig hverdag med dygtige og engagerede kolleger? Så er det måske dig vi mangler som maskinbygger hos Jorgensen Engineering A/S.
Om jobbet:
Som medarbejder hos Jorgensen Engineering A/S indgår du i et selvstyrende team, hvor du i samarbejde med dine kollegaer er med til at sætte dit eget præg på dagligdagen, og hvordan opgaverne skal gribes an. Virksomheden er projektorienteret, hvorfor det er vigtigt, at du trives i en foranderlig hverdag med varierende arbejdsopgaver.
De primære arbejdsopgaver vil være:
- Opbygning og montage af større maskiner og anlæg
- Pakning af maskiner og anlæg
- TIG svejsning i rustfri tyndplade
Der er tale om et vikariat af ca. 6 ugers varighed, dog med mulighed for forlængelse. Opstart ønskes hurtigst muligt.
Vi forventer:
Vi forventer, at du har god erfaring med at svejse i rustfri tyndplade og er rutineret, når det gælder montageopgaver. Der er ikke krav til specifikke svejsecertifikater. Endvidere er det en forudsætning, at du kan læse og forstå en teknisk arbejdstegning. Det er en fordel, hvis du har erfaring med pneumatik, el-montage og fejlfinding, men dette er ikke et krav. Du har et godt kendskab til IT, og er vant til at anvende det som et nyttigt arbejdsredskab. Det er et krav, at du kan fremvise en straffeattest, samt at du taler, læser og skriver dansk.
Din profil:
Du er positiv og stolt af dit fag og trives i et miljø, hvor kvalitet og leveringssikkerhed er i højsædet. Du arbejder selvstændigt, tager gerne initiativ og din energi og dit engagement smitter positivt af på dine kolleger og omgivelser. Du arbejder effektivt og løsningsorienteret og tænker gerne kreativt og uden for rammerne, når du udfordres på alternative løsninger. Hos Jorgensen Engineering A/S vægter man gode samarbejdsevner højt, hvorfor vi forventer, at du er en teamplayer, der bidrager positivt til samarbejdet og den fælles ånd.
Vi tilbyder:
Hos Jorgensen Engineering A/S får du mulighed for at udvikle dig fagligt med alsidige og udfordrende arbejdsopgaver i en virksomhed, der er kendt for kvalitet og stabilitet. Du får dedikerede og loyale kolleger og bliver en del af et miljø, hvor man har en god og uformel omgangstone med hinanden og samarbejder med frihed under ansvar.
Attraktiv løn tilbydes. Mødetid er fra kl. 06.30-15.00 mandag til torsdag, og 06.30-12.30 fredag.
Om virksomheden:
Jorgensen Engineering A/S udvikler, producerer og markedsfører udstyr og komplette emballage håndteringssystemer for fødevare-, pet food og medicinalindustrien. Virksomheden har i mange år været dominerende indenfor branchen og har i de seneste år oplevet en kraftig vækst i såvel salget, som i antallet af medarbejdere. 80-90 % af salget sker uden for Danmark. Salget sker ved direkte kontakt til kunden eller via agenter world wide. Virksomheden tilbyder kundetilpassede løsninger – såvel enkeltmaskiner som færdige turn-key anlæg.
Se mere om Jorgensen Engineering A/S her.
Ansøgningen:
Matcher du kvalifikationerne, og kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig allerede i dag. Al henvendelse skal ske til VKAREN.DK Rekruttering. Send CV og ansøgning via linket i stillingsopslaget. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte Line Askær på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet.
