VKAREN.DK søger afløsere til genbrugspladser på Østfyn
Vikariat
Er du serviceminded og vil du arbejde som afløser på en genbrugsplads?
Om jobbet:
Du bliver en del af et erfarent team, der sikrer at kvalitet og service er i højsædet på genbrugspladserne. Meget af din dag foregår med oprydning, så det er vigtigt, at du har en god fysik, og hænderne skruet rigtigt på.
Du trives med at arbejde ude uanset vejr og kan selvstændigt varetage ansvaret for at holde orden, tømme containere, sikre den rette sortering finder sted og vejlede kunder / borgere på genbrugspladsen.
Dine arbejdstider varierer fra uge til uge, så fleksibilitet er en nødvendighed og du skal være villig til at arbejde i weekender.
Vi forventer:
Vi forventer at du er mødestabil og fleksibel med en positiv og engageret holdning. Du optræder imødekommende og serviceminded i forhold til dine omgivelser, herunder kunder og borgere. Du skal kunne arbejde selvstændigt og kvalitetsbevidst og være med til at skabe en god oplevelse for brugerne af pladsen.
Truckkørsel kan forekomme, så det er et krav, at du har truckcertifikat.
Vi tilbyder:
Du bliver tilknyttet hos VKAREN.DK og får mulighed for at udføre et selvstændigt og spændende job.
Ansøgningen:
Har ovenstående din interesse og matcher du kvalifikationerne, hører vi gerne fra dig allerede i dag.
Send dit cv på mail til jobfyn@vkaren.dk. eller ring på 70152010 alle hverdage ml. 09.00-16.00