VKAREN.DK søger en teamleder til lageret hos Saferoad
Try & Hire
VKAREN.DK søger en proaktiv teamleder med ordenssans og en positiv indstilling til et Try&Hire forløb hos Saferoad. Motiveres du af driftsoptimering, og vil du gå forrest med de gode idéer? Så er det måske dig, vi søger!
Om jobbet:
Vi søger en skarp lagermedarbejder, som har lysten til at varetage rollen som teamleder og som brænder for optimering og projektledelse. Du får en høj grad af frihed under ansvar, og skal i samarbejde med dit team sikre, at alle opgaver løses på bedste vis. Du får mulighed for at præge din egen stilling og får frihed til at tage beslutninger og starte optimeringsprojekter. Der er tale om en 37 timers stilling på dagtur.
Dine primære opgaver vil være at driftsoptimere og systematisere lageret. Du vil skulle lede og fordele arbejdet i dit team på fire mand. I travle perioder forventes det, at du hjælper til med at plukke varer og andre almen lagerrelaterede opgaver. Derudover vil du skulle gøre forsendelser klar til afsendelse og indtaste ordre i ERP-system. I din rolle forventes det desuden, at du kan optimere brugen af ERP-systemet i dit team.
Vi forventer:
Vi forventer, at du har en positiv indstilling og en energisk tilgang til dine opgaver. Når du ser udfordringer, tænker du straks i løsninger, og du er ikke bange for at komme med gode idéer. Du kan være uddannet inden for lager og logistik, eller have nogle års erfaring. Det vigtigste er din indstilling, dine kompetencer inden for lagerstyring og din lyst til at driftsoptimere lageret sammen med dit team. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med ledelse. Du har truckcertifikat og kørekort B. Du taler, læser og forstår dansk, og kan fremvise en straffeattest.
Din profil:
Du er et ordensmenneske og har stort engagement. Du møder på arbejde med en positiv indstilling, og du formår at motivere dit team og sætte struktur på hverdagen. Du har fødderne plantet solidt på jorden, og er ikke bange for at tage den svære samtale. Du har et stort drive og trives med mange bolde i luften. Du er indstillet på at lære nyt og bidrage til et godt samarbejde med kollegaer og leverandører. Du har gode IT-kompetencer og erfaring med ERP-systemer.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder et Try&Hire forløb i en spændende virksomhed, hvor du får stor frihed til at sætte dit eget præg på lageret. Du bliver en del af et engageret team i et uformelt miljø med højt til loftet og frihed under ansvar. Du kan forvente et grundigt oplæringsforløb og løbende sparring med din nærmeste leder.
Om virksomheden:
Saferoad er leverandør af løsninger, som øger trafiksikkerheden for alle trafikanter. Vores mission er at hjælpe folk på farten, hvad enten det er folk i bil, på cykel eller til fods. Vi har hjulpet staten, kommuner, entreprenører og private virksomheder i mere end et kvart århundrede. Vores løsninger omfatter bl.a. vejskilte, afspærring, vejmarkering, autoværn, afmærkning, støjskærme, brorækværker og en lang række trafikprodukter, der findes på, over og langs med vejen. Vi er eksperter i udlejning af afspærringsmateriel, opsætning og nedtagning af skilte, tilsyn, udarbejdelse af skilteplaner, rådighedsansøgninger, projektering, projektstyring og meget andet. Saferoad er med helt fra design- og rådgivningsfasen og frem til og med installation og vedligehold. Vi tilbyder alle vores services i hele landet via vores afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense, Vejen og Greve.
Ansøgningen:
Hvis ovenstående matcher dine kvalifikationer og du brænder for at blive en del af lagerteamet, så tøv ikke med at kontakte os. Send dit CV og en ansøgning til jobfyn@vkaren.dk og skriv ”Teamleder Saferoad” i emnefeltet. Der afholdes samtaler løbende, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe på 70 15 20 10 alle hverdage kl. 9-16.