VKAREN.DK søger produktionsmedarbejdere til T&H hos Nordic Build A/S i Ryslinge
Try & Hire
Trives du i en produktion med en alsidig hverdag, hvor arbejdsopgaverne er varierende? Kan du læse tegninger? Er du mødestabil og har en høj arbejdsmoral? Så se mere her!
Om jobbet:
Vi søger 3 produktionsmedarbejdere til produktion af tag- og facadeelementer. Virksomheden er i gang med en større omstrukturering og udvikling af produktionen, og derfor søger vi nye medarbejdere, som vil være en del af den spændende proces!
Du bliver en del af et mindre team, hvor der løftes i flok og hvor man hjælper hinanden. Der er fokus på det sociale, og man er altid klar til at hjælpe sine kolleger.
Du bliver en del af produktionen af præfabrikerede elementer. Du skal bl.a. være med til at samle, lyne og isolere. Dette er gældende for både loftplader og facadeelementer. På sigt bliver du en del af alle led i produktionen frem til, at de pakkes og sendes afsted, og arbejdsopgaverne er derfor varierende. Dog vil de primære arbejdsopgaver være indenfor montage, hvor der bruges håndværktøj.
Arbejdstider:
Mandag – torsdag: 07.00 – 15.30
Fredag: 07.00 – 13.00
Dog er det en fordel, hvis du er fleksibel med arbejdstiderne på sigt og evt. kan indgå på aftenhold.
Vi forventer:
Vi forventer, at du har erfaring med brug af værktøj, da du er med i alle processer i produktionen. Der er derfor stor variation i dine arbejdsopgaver. Du kan læse og forstå en tegning, og kan hurtig omstille dig og sætte dig ind i en ny proces. Du har god fysik, da der er tale om delvis fysisk arbejde. Vi forventer, at du kan læse, tale og forstå dansk, men samtidig trives i et internationalt miljø. Du kan fremvise straffeattest. Der stilles høje krav til kvaliteten i produktionen, og det er derfor forventeligt at du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde.
Din profil:
Det er ikke et krav, men en klar fordel, at du har en håndværksmæssig baggrund. Du skal være omstillingsparat og trives i en hverdag med variation i dine arbejdsopgaver. Da virksomheden er i gang med en større omstrukturering, er det vigtigt, at du ser en værdi i at bidrage til det miljø og har en naturlig interesse i at arbejde hen mod nye mål, samt har mod på at være en del af processen. Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat og/eller epoxy/icocyanatcertifikat.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder et længerevarende vikariat med henblik på fastansættelse i en spændende organisation, der er i rivende udvikling. Der er gode arbejdsforhold, et godt kollegaskab og en behagelige og humoristisk omgangstone. Vi tilbyder desuden et godt samarbejde, hvor vi løbende har fokus på din trivsel som vikar. Der er klargjort oplæringsforløb, og du vil blive taget imod med åbne arme din første dag.
Der er stor fokus på din personlige udvikling og på sigt vil der være mulighed for videreuddannelse.
Vi tilbyder ydermere ansættelsesvilkår efter Industriens Overenskomst, herunder Industriens Pension.
Ansøgningen:
Kan du svare ja til ovenstående og har dette din interesse, så henvend dig til os hurtigst muligt. Send en ansøgning og cv til jobfyn@vkaren.dk, mrk.: ”Produktion – Ryslinge ”. Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på 70 15 20 10 alle hverdage mellem kl. 9.00 og 16.00.