VKCONSULTING søger en IT-Konsulent til KA Interiør i Grindsted
Fastansættelse
Er du en udadvendt og samarbejdsvillig, og har du styr på integration af nye platforme og programmer. Så er du den helt rigtige kollega til teamet hos KA Interiør!
Om jobbet:
Som IT-Konsulent vil du arbejde med både egne såvel som fælles ansvarsområder i IT-afdelingen.
Du får mulighed for at få en central rolle i integrationen af KA Interiørs teknologier, hvor du samarbejder på tværs af de andre afdelinger og ser nye muligheder. Du vil også deltage i afdelingens øvrige opgaver med at drifte, vedligeholde og udvikle KA Interiørs IT-systemer og strukturer.
I dine drifts- og vedligeholdelsesopgaver vil du sammen med virksomhedens IT-samarbejdspartnere have ansvar for IT-infrastrukturen (netværk/servere), tele-systemerne, sikkerhedssystemer såsom brand- og tyverialarm, brugeradministration og opdatere service/backup procedurer.
Dine væsentlige arbejdsopgaver er:
- Intern IT-kundesupport
- Opsætning af hardware (PC/skærm/telefon)
- Understøtte forretningen i facilitering/integration af platforme/programmer, specielt Office 365, Microsoft CRM, Sharepoint og Teams
- Øvrige drifts- og vedligeholdelsesopgaver
- Bistå brugerne med at analysere forretningsgange og brugerkrav
- Samarbejde med marketing vedr. sociale medier og applikationer
Sideløbende har du også følgende opgaver:
- Analysere og skitsere løsningsmuligheder, herunder priser
- Indkøb af hardware/software
- Dokumentere systemløsninger, driftsprocedurer mv.
- Kontakt til leverandører vedr. drift af IT-infrastrukturen
Vi forventer:
Som IT-Konsulent har du følgende kvalifikationer:
- Indgående teknisk og brugermæssigt kendskab til Microsoft produkter
- Forretningsorienteret tilgang i dine integrationsløsninger
- Systemforståelse for samspillet imellem IT-systemer og organisationen
- Erfaring som IT-Supporter eller systemadministrator
- Praktisk erfaring med fejlfinding og opsætning af hardware
- Du taler og skriver dansk/engelsk på operationelt niveau.
Jobbet er meget alsidigt, og man er selv med til at præge indholdet: Hvis man f.eks. udover ovenstående, har interesse i masterdata, programmering osv., vil der også være mulighed for opgaver i disse områder.
Din profil:
Som person er du nysgerrig på nye måder, hvorpå applikationer kan lave samspil i arbejdsgangene, og du elsker at se, hvad, der er ”oppe i tiden”, som du kan perspektivere på og som giver værdi for KA Interiørs forretning. Vi lægger vægt på, at du er udadvendt og nyder at indgå i fællesskabet med dine kollegaer, både når du laver IT-kundesupport eller som led i processen med integration af nye platforme og programmer. Du følger op på dine resultater og sikrer, at der er høj brugertilfredshed og tillid.
Vi tilbyder:
Som kollega i KA Interiør A/S tilbyder vi dig:
- En flad organisation ledelsesmæssigt, hvis tilgang er pragmatisk og forretningsorienteret
- Frihed under ansvar til at udføre din stilling og forme dine egne opgaver
- Et ansvarsfuldt job og medvirken til at udvikle den digitale produktion og tegneprogrammer
- At blive en del af en større og international virksomhed, der er førende indenfor interiør integration
- En virksomhed der værdsætter IT og udvikling af IT-platformen højt
Om virksomheden:
KA blev grundlagt i 1991 som en håndværksvirksomhed. Siden er udviklingen gået stærkt, og i dag beskæftiger vi 90 medarbejdere. I virksomheden er der en uformel stemning med korte beslutningsprocesser og et godt sammenhold medarbejderne imellem.
Der lægges vægt på gode medarbejderfor-hold, hvorfor der bl.a. tilbydes pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning og personaleforening. KA er Nordens største private label producent af kundetilpassede skydedørsskabe.
KA leverer primært til anerkendte forhandlere i køkken-branchen samt byggemarkeder i Nordeuropa. Takket være en højteknologisk og effektiv produktion og især en dedikeret medarbejderstab, har KA markedets korteste leveringstid. Hjemmeside: www.ka-as.dk
Ansøgningen:
VKCONSULTING varetager udvælgelsen til denne stilling. Matcher ovenstående beskrivelse med dine kvalifikationer og ønsker, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send en ansøgning og cv med relevante bilag via linket. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Rikke Kern på 7020 1512. Ansættelse er snarest, men vi venter gerne på den rette. Samtaler vil blive afholdt løbende, hvorfor vi opfordrer dig til at søge før end senere.