VKCONSULTING søger Produktionsplanlægger til EXHAUSTO A/S
Fastansættelse
Har du erfaring indenfor produktionsplanlægning og er du på udkig efter nye udfordringer i en dynamisk, international virksomhed med gode arbejdsforhold og et stærkt, kollegialt sammenhold? Så er stillingen hos EXHAUSTO A/S i Langeskov måske lige noget for dig.
Om jobbet:
EXHAUSTO er specialiseret indenfor energieffektive, bæredygtige ventilationsløsninger, og kendt for deres produkter og knowhow både nationalt og internationalt. Produktporteføljen sikrer sundhed og komfort gennem optimalt indeklima til kunder verden over.
Som planlægger bliver du en del af et rutineret og kompetent team med direkte reference til virksomhedens Supply Chain Team Manager. Sammen muliggør I et kontinuerligt planlægnings- og produktionsflow med øje for kvalitet og optimering af forsyningskæden.
Dine primære opgaver vil være:
- Udarbejdelse og opfølgning på daglige produktionsplaner
- Administration af produktionskapaciteten
- Ressourceallokering og bemandingsplanlægning i samarbejde med produktionslederne
- Kommunikation på tværs af organisationen ift. at sikre smidig produktionsproces
- Projektarbejde ifm. ind- og udfasning af produkter
EXHAUSTO har en værdibaseret virksomhedskultur, hvor Engagement, Tillid og Respekt er centrale parametre i hverdagen. Det er vigtigt, at du kan identificere dig med og afspejle dette værdisæt i din tilgang til opgaverne.
Vi forventer:
Du kommer formentlig fra en lignende stilling og har erfaring med produktionsplanlægning. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være indenfor supply chain eller logistik, men du kan også have fået dine kompetencer ad andre veje. Det er en fordel, hvis du har en god teknisk forståelse indenfor produktion af mekaniske eller elektriske anlæg, men vi sørger naturligvis for god oplæring i både procedurer og produkter.
Du besidder en fornuftig tegningsforståelse, samt flair for tal og IT, og har gerne erfaring med produktionsplanlægning i et ERP-system. Du behersker desuden dansk og engelsk i skrift og tale.
Din profil:
Du er planlægger med stort P og motiveres af den foranderlighed hverdagen i en produktionsvirksomhed byder på. Du er struktureret og besidder et godt overblik, hvormed du formår at prioritere og disponere ressourcerne korrekt.
Du har en god omstilling- og tilpasningsevne, der sikrer dig stabil kurs i dine planlægningsopgaver – også selvom opgaven kræver, at planen skal ændres en ekstra gang. Din høje detaljegrad og omhyggelighed dit arbejde, gør dig til en værdsat kollega i planlæggerteamet.
Som type er du imødekommende og byder gerne ind med løsningsforslag og sparring til dine kollegaer, samt bidrager aktivt til det gode samarbejde på tværs af organisationen. Det vægtes højt, at du har et positivt mindset, er serviceminded og gerne går den ekstra mil for dine kollegaer – naturligvis med et smil på læben.
Vi tilbyder:
Du tilbydes en rigtig spændende fuldtidsstilling i en dynamisk og agil virksomhed, med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Gagen inkluderer pension, fritvalg, sundhedssikring og fleksible arbejdstider. Frokosten nydes i godt selskab med kollegaerne i den lækre kantine.
Du bliver en del af et kompetent supply chain team, hvor samarbejde, humor, frihed under ansvar og en god omgangstone højt vægtes højt.
EXHAUSTO har en stærk medarbejderkultur, der bl.a. formes af sociale arrangementer og en aktiv personaleforening. Her er den flade struktur og store rummelighed overfor hinandens kompetencer og forskelligheder i centrum, hvilket gør EXHAUSTO til en utrolig attraktiv arbejdsplads.
Om virksomheden:
EXHAUSTO udvikler og fremstiller højkvalitetsprodukter og -systemer til komfortventilation på alle anvendelsesområder – fra kontorer, butikker, skoler og institutioner til industribygninger, hoteller og sygehuse. Med fokus på høje virkningsgrader og et energiforbrug, der sætter nye standarder for branchen, er EXHAUSTO blandt de absolut førende på området.
EXHAUSTO har produktion i Langeskov på Fyn og i Flå i Norge og har desuden salgsselskaber i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Koncernen har i alt 300 ansatte.
EXHAUSTO er en del af ALDES Group, en fransk international, familieejet koncern. ALDES leverer ventilatorer og luftbehandlingsaggregater samt anlæg til luftrensning opvarmning/køling af brugsvand samt central støvsugning. ALDES-koncernen blev grundlagt i 1925, og med hovedsæde i Vénissieux nær Lyon beskæftiger koncernen 1.300 medarbejdere og har en omsætning på 220 mio. euro. ALDES-koncernen har aktiviteter i næsten 60 lande verden over og har en førende position på mange europæiske markeder.
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Line Dybvald Askær på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.