VKCONSULTING søger salgskoordinator til Saferoad Traffic A/S i Greve til et vikariat på 3 mdr. med mulighed for fastansættelse
Vikariat
Har du erfaring indenfor entreprenør-, bygge- eller anlægsbranchen? Og brænder du for at indgå i en koordinerende rolle i en spændende branche med fart på? Så læs med her!
Om jobbet:
Du indgår i et team af dygtige kollegaer og får en koordinerende rolle med samarbejde på tværs af afdelingerne i en branche indenfor afspærring- og trafikafvikling. Der er tale om et spændende vikariat i højsæsonen af 3 måneders varighed, men med gode muligheder for forlængelse eller fastansættelse. Stillingen er på 37 timer og arbejdstiden vil være kl. 7-15 den ene uge og kl. 8-16 den modsatte uge.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Koordinerende salgs back-up til projektledere og kollegaer
- Kontakt med kunder vedr. bestillinger og forespørgsler, primært på telefonen
- Behandling af ordrer og oprettelse heraf
- Samarbejde med kollegaer og projektledere vedr. administrative opgaver
- Fakturering og udarbejdelse af mindre tilbud samt diverse ad-hoc opgaver
Vi forventer:
Du er kontoruddannet, entrepriseassistent eller har erfaring fra en lignende administrative stilling, gerne indenfor entreprenør-, bygge- eller anlægsbranchen, hvor du har haft daglig kundekontakt via telefon og mail. Har du erfaring med mindre bogholderiopgaver er det kun en fordel. Du har flair for IT, herunder Office-pakken og måske du også har arbejdet i Navision. Du er serviceminded, har overblik og gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.
Din profil:
Du trives i en stilling, hvor du tager ansvar og har en bred kontaktflade, både internt og eksternt. Du har af natur interesse og engagement i det du arbejder med, løser dine opgaver med omhu og kvalitet for øje og kan navigere selvstændigt med et positivt og løsningsorienteret mindset.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en landsdækkende og international virksomhed der er præget af vækst og innovation. Du får mulighed for at investere i egen udvikling, få flere kompetencer og blive en del af en dynamisk virksomhed med et professionelt team. Løn efter kvalifikationer.
Om virksomheden:
Saferoad Traffic A/S har mere end 25 års erfaring med at levere trafiksikre løsninger til stat, kommuner, entreprenører og private virksomheder. Saferoad Traffic A/S har igennem årene udviklet sig fra hovedsageligt at være leverandør af trafikprodukter, til i dag at være totalleverandør af intelligente løsninger, der øger trafiksikkerheden og forbedrer infrastruktu¬ren i hele Danmark. Mange års ekspertise inden for produktion af vejskilte førte til, at Saferoad Traffic A/S i 2008 blev en del af Saferoad Group, som beskæftiger ca. 2700 medarbejdere i mere end 20 lande.
Ansøgningen:
Kan du se dig selv i et vikariat som dette, hører vi gerne fra dig. Send en kort ansøgning og CV via linket. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Kern på tlf. 70201512, alle hverdage.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.